Evangelisk Frikirke Danmark
Se nyhedsbrevet i browser
 
 
 

Myanmar

 
Udsendt af EFD’s udvalg for Thailand og Myanmar

Det er nu 5 år siden, at militærkuppet i Burma/Myanmar fandt sted – og i den seneste rapport siger Free Burma Rangers, at landet er på kanten af sammenbrud. Pro-demokratiske kræfter og krigere fra de forskellige etniske grupper kæmper mod den ulovlige Myanmar Junta.
I 2025 er det lykkedes nu at vinde omtrent 50% af landet ud af juntaens dominans. Men bombninger af landsbyer, skoler, hospitaler osv. er fremdeles en del af hverdagen for millioner af de uønskede etniske grupper i Myanmar. Derfor er tilstrømningen til flygtningelejren i Mae La fremdeles stor – og derfor hjælper vi dér, så meget vi kan.
Billede: Måske er det flot, men bag de stadige lysglimt, som bomberne giver, er virkeligheden gru og rædsel
 
Global Day of Prayer for Burma 
 
Evangelisk Frikirke Danmark har ikke et formelt samarbejde med Free Burma Rangers, men netop denne gang i forbindelse med den årlige bededag for Burma, den 8. marts, vier vi bedebrevets plads til dette, og beder sammen med dem derude, den bøn der bedes over hele verden: 
 

Bededag for Burma d. 8. marts

• Du barmhjertighedens Gud, hjælp, frels, trøst og skærm dem, der er undertrykte og ofre for krig og vold.

• Beskyt og styrk dem, der hjælper de fordrevne, de sårede og de undertrykte. Giv dem mod, visdom og styrke.

• Bring retfærdighed og helbredelse til dem, der er uden hjem, har mistet deres kære og gennemlever krigens traumaer.

• Rør ved hjerterne hos alle, uanset hvem der er, så de må stå for frihed, retfærdighed og fred i Burma.
I Jesu navn AMEN